Tæt på dig - uanset hvor du er


Når du er kunde hos ReviGroup, kommer vi tæt på. Vi sætter os grundigt ind i din virksomhed, dine økonomiske forhold og det marked, du opererer i. Det er vores forudsætning for at komme med målrettet rådgivning til din virksomhed.


Vi forstår – ganske ydmygt – vigtigheden af vores arbejde. Derfor er vi aldrig mere end et opkald væk, og derfor er vi altid i stand til at handle hurtigt, hvis dit behov er akut.


Du kan regne med vores rådgivning i de gode tider — såvel som vores hjælp i de dårlige. Vi sigter altid efter en gennemført gensidig tillid. Derfor er det vigtigt for os, at du altid forstår den rådgivning, vi kommer med. Derudover kan du også regne med, at vi er transparente i alt, hvad vi foretager os.


Vores fokus og mål er at yde løsningsorienteret rådgivning, der skaber fremdrift og bundlinje for vores kunder.


Vi ligger i Aarhus, men vi betjener kunder i hele landet. Nærhed er nemlig ikke kun bundet op på geografi.

Lad os gøre dit liv lettere


Vi tilbyder alle de klassiske discipliner, du kan forvente af et revisionshus. Det vil sige ting som:


  • Bogføring
  • Indberetning af moms
  • Lønbehandling
  • Opstilling og indberetning af årsregnskab
  • Lønsum
  • Selvangivelser
  • Udbytteindberetning


Herudover kan vi hjælpe med budgetlæsning, eksempelvis til bestyrelsesarbejde, rapportering over din virksomheds økonomi – typisk månedligt, kvartalsvis, halvårligt eller årligt.


ReviGroup har til huse i et kontorfællesskab, hvor vi har inviteret interessante virksomheder til at blive vores naboer. Vi deler kontorer - og nogle gange kunder - med statsautoriserede revisorer, jurister og andre regnskabsfolk.


Vi kan derfor – sammen med vores partnere – også levere revision og erklæringsopgaver med sikkerhedsstillelse, ligesom vi kan tilbyde juridisk rådgivning. Faktisk kan vi og vores partnere løfte langt de fleste opgaver, der falder uden for din kerneforretning. 



Vi sigter efter at være din rådgiver og sparringspartner

— i alle økonomiske og forretningsmæssige henseende.

ReviGroup er dit revisionskontor - og din betroede partner. Vi leverer administration, bogføring, regnskab, budget, rådgivning og juridisk sparring. Kort sagt klarer vi alt det, der kommer i vejen for, at du kan passe din kerneforretning.


Når du er kunde hos os, er vi aldrig længere end et opkald væk. 

ReviGroup